9.b
Skårupskole
kristendoms analyse.
Aflevering.d.03/11.10.
Jeg har valgt at analyser digtet og billede med klovnen .
billedet.
Hvis man kigger på billede kan man se at det på en måde er delt op i 3 store trekanter nr.1 under trappen ved vuggen. Nr 2 fra de to stiger og så op i midten af billede øverst oppe over kloven. Nr 3 under trappen ved graven.
Men billede viser også at ens liv er som at gå på en line. Det kan være svært for nogen at gå på line og for andre er det jo som en leg.
Manden på billede kunne nemt være en almindelig mand hvis man fjernede den røde næse og paraplyen.
Det kunne også ligne en bedemand eller præst som kan ses med det sorte jakkesæt og den høje hat.
og det billede viser på en måde også at han går fra sin dåb til grav.
Analyse af digtet: livet som en seylads.
Hvad vindes på verdens vidtløftige hav
Tekst: Ambrosius Stub, omkring 1755
Melodi: Dansk folkemelodi
Tekst: Ambrosius Stub, omkring 1755
Melodi: Dansk folkemelodi
Hvad vindes på verdens vidtløftige hav?
O, tusinde farer i skummende trav!
Man véd kun to havne,
bekendte af navne,
den ene vor vugge, den anden vor grav.
Fra vuggen til graven må krydses omkring
blandt håbets og frygtens de stridige ting:
Snart vippe vi oppe
på bølgernes toppe,
snart nærmes vi grunden i flyvende spring.
Her fristes ustadigheds ebbe og flod,
én vagt er så ond, som en anden er god.
Hver time i glasset,
hver streg på kompasset
forandrer, forhøjer, fornedrer vort mod.
Så hidser en medbør det nedrige sind,
ja puster i hjertet dumdristighed ind.
Vil farten kun føje
vor attrå og øje,
straks blæses vi op af en ønskelig vind.
Så slipper klejnmodighed roret i hast,
når forstavnen dukker for bølgernes kast.
Når vindene suse,
og vandene bruse,
så skrækkes vi straks for en knagende mast.
Dit forsyn, o Fader, det fører os hjem,
det styrer så sikkert, hvor søen er slem.
Vor gisning kan fejle,
hvor vi end vil sejle,
selv stævner vi mere tilbage end frem.
O, tusinde farer i skummende trav!
Man véd kun to havne,
bekendte af navne,
den ene vor vugge, den anden vor grav.
Fra vuggen til graven må krydses omkring
blandt håbets og frygtens de stridige ting:
Snart vippe vi oppe
på bølgernes toppe,
snart nærmes vi grunden i flyvende spring.
Her fristes ustadigheds ebbe og flod,
én vagt er så ond, som en anden er god.
Hver time i glasset,
hver streg på kompasset
forandrer, forhøjer, fornedrer vort mod.
Så hidser en medbør det nedrige sind,
ja puster i hjertet dumdristighed ind.
Vil farten kun føje
vor attrå og øje,
straks blæses vi op af en ønskelig vind.
Så slipper klejnmodighed roret i hast,
når forstavnen dukker for bølgernes kast.
Når vindene suse,
og vandene bruse,
så skrækkes vi straks for en knagende mast.
Dit forsyn, o Fader, det fører os hjem,
det styrer så sikkert, hvor søen er slem.
Vor gisning kan fejle,
hvor vi end vil sejle,
selv stævner vi mere tilbage end frem.
Sådan lyder digtet og som man kan læse i digtet er det skrevet lidt gammeldags.
Selve digtet handle jo om to havne som også er kaldt vor vugge og vor grav.
Sejl turen fra vuggen til graven skal samlignes med vores liv for der kan både være udvejr og storm men der kan også være solskin og stille vand. I digtet siges der også noget om o fader som er vores gud holder øje med os og han styre vores liv og i digtet er det jo på en måde ham der styre hvordan sejlturen skal forgå.
Samlignet med billede hvor klovnen går på line minder de meget om hinanden.
Billedet med klovnen og digtet har begge med vugge og grav at gøre. Man kan samligne linen og sejlturen for de begge kan man ikke forudse hvad der sker om man falder ned eller om man kommer ud for et uvejr.
Fedt! 8-)
SvarSlet